OmrådetFå regioner i Europa byder på så stor en mangfoldighed af natur, som den man finder her i Sydøstfrankrig. Der er kun 60 km fra Middelhavets strande til toppen af det 2784 meter høje Canigou. Uanset om I er til vandring, ski, vin eller strand, så finder I det her.
|
Vernet-les-Bains
Byen Vernet-les-Bains med knap 2000 indbyggere ligger i Pyrenæerne, godt 60 km fra Middelhavskysten mod øst, og 40 km fra gode skisportssteder mod vest. Byen er begunstiget af et behageligt klima med 300 solskinsdage om året, som kombineret med en tør og sund bjergluft har gjort byen til et populært kursted gennem tiden. Bl.a. besøgte en begejstret H.C.Andersen byen i 1846.
Pyrenæerne
Vernet-les-Bains er udgangspunkt for et utal af vandreture af vidt forskellig længde og sværhedsgrad; fra to timers vandreture til ture af flere dages varighed med overnatning i hytter. Pyrenæerne indeholder et vidtforgrenet og sammenhængende net af ruter fra Middelhavet til Atlanterhavet (se f.eks. den berømte GR10 rute), og fra Vernet-les-Bains kan man i princippet nå ud i de yderste kroge.
Middelhavet
Et par km øst for Perpignan, og 45 minutter fra Vernet-les-Bains, lokker Middelhavet med kilometervis af fine sandstrande, f.eks. Canet-Plage, Cyprien-Plage og Argeles-sur-Mer.
Lidt længere mod syd ligger den berømte kystby Collioure, perlen af Cote Vermeille hvor bl.a. Picasso har boet og malet.
Lidt længere mod syd ligger den berømte kystby Collioure, perlen af Cote Vermeille hvor bl.a. Picasso har boet og malet.
Ski
I vintersæsonen (december til april) er skisportsstederne åbne. De mest kendte steder er: Font-Romeu/Pyrenees 2000 og Les Angles, ca. 50 km fra Vernet Les Bains. Med mere end 3000 solskinstimer om året er disse skisportssteder de mest solsikre i hele Frankrig. Alle typer skisport er mulig (langrend, alpin, mv.). En enorm mængde snekanoner sikrer sne i hele sæsonen og priserne er lavere end i Alperne.
70 km længere mod vest byder miniputstaten Andorra på en perlerække af fine skianlæg.
70 km længere mod vest byder miniputstaten Andorra på en perlerække af fine skianlæg.
St. Thomas-les-Bains
Ca. 30 km fra Vernet-les-Bains mod vest ligger det charmerende udendørs bad St. Thomas-les-Bains. Her kan I slappe af i 37 grader varmt vand året rundt mens I nyder udsigten til bjergene omkring jer. Om vinteren kan I afslutte en dag på ski her!
Villefrance-de-Conflent
5 km fra Vernet les Bains ligger den gamle fæstningsby Villefranche-de-Conflent, bygget i 1674. Den har i dag 280 indbyggere og er et populært udflugtsmål med små specialbutikker, boder og restauranter spredt ud i de smalle gader.
På bjergskråningen ovenfor ligger Fort Liberia som man når til fods.
På bjergskråningen ovenfor ligger Fort Liberia som man når til fods.
Drypstenshuler
Et stenkast fra Villefranche ligger de fantastisk flotte drypstenshuler, La Grotte des Grandes Canalettes og Les Canalettes.
Det lille gule tog
Fra Villefranche-de-Conflent afgår det berømte 'lille gule tog', som langsomt klatrer op igennem Conflent dalen mod Mont-Louis og Font-Romeu, igennem et utal af tunneler og over spektakulære broer. Om sommeren indsættes åbne vogne, så togturen bliver endnu mere intens.
Abbaye Saint Martin du Canigou
Abbaye Saint Martin de Canigou er et berømt kloster fra det 11. århundrede beliggende højt hævet over landbyen Casteil, 3 km fra Vernet Les Bains. Klosteret er stadig aktivt og kan besøges i højsæsonen.
Parc Animalier de Casteil
Casteil huser en lille dyrepark med bl.a. bjørne og løver, beliggende på bjergskråningerne omkring byen. Det kræver en rask spadseretur på mellem 3 og 4 km at nå parken igennem, men det er besværet værd. Har I mindre børn med, er parken et must.
Vin
15 km øst for Vernet Les Bains starter det kæmpe vinområdet Cote de Rousillion. Mange vinmagere har eget udsalg med mulighed for smagsprøver.